Guide: Forebyg udbrændthed i karrierelivet og i virksomheden
Af: erhvervscoach Anja G. Pedersen, Odense
Erhvervscoaching er det oversete supervåben mod udbrændthed og stress i karrierelivet og på arbejdspladserne.
Stress er en stadig voksende udfordring blandt ledere og medarbejdere på danske arbejdspladser. Men også udbrændte medarbejdere med fx. ADHD eller anden neurodivergens udfordrer den enkelte og virksomheden.
Jeg oplever i mit arbejde, hvordan mange ledere og medarbejdere føler sig magtesløse. Det kan erhvervscoaching afhjælpe.
Forebygger vi udbrændthed og stress, kan det potentielt give pengene 3-10 gange igen – penge der kan bruges på værdiskabende aktiviteter. Derfor har jeg skrevet denne artikel, som en guide til dig, der vil lykkes med at skabe inkluderende arbejdspladser for alle.
Det jeg møder som erhvervscoach i Odense…
- Voksne danskere med alvorlig stress er steget fra 21% i 2013, 25% i 2017 og til 29% i 2021
- 23% af voksne danskere i beskæftigelse har et højt stressniveau.
- Tallene er stadig stigende
Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2022
Hvordan opleves udbrændthed og stress?
Udbrændthed og stress kommer typisk efter en længere periode med en følelse af utilstrækkelighed. Du har måske levet i et tunnelsyn på verden. Det kan være svært at se selv. Nogle gange må man spørge andre. Det kan erhvervscoaching bruges til.
Det er svært at sige, hvad det helt er. Du har ikke så meget energi og overskud som ellers. Det kan også være, at du har svært ved at tage beslutninger. Du er mindre rummelig end normalt og bliver hurtigere opfarende, vred, såret eller ked af det.
Pludselig en dag går det i sort, og alt ramler. Du har ikke rigtigt lyttet til kroppen og symptomerne. Du er ramt af stress.
Den farlige stress, hvor vi kollapser efter længere tids pres og manglende reaktion på faresignalerne.
Dyrt at ignorere udbrændthed og stress
Stress er en udfordring på danske arbejdspladser, hvor det årligt koster 16.4 milliarder kroner.
Kilde: NFA – Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø nov. 2023)
Tænk på hvad de penge kan bruges til som fx tiltag til at forebygge den alvorlige stress – og hvor ressourcerne kan i stedet skaber værdi og vækst for danske virksomheder.
Stress på arbejdspladsen medvirker til:
- Større sygefravær.
- Produktiviteten falder.
- Kvalitet og service forringes.
- Flere utilsigtede fejl sker.
- Konflikter og samarbejdsproblemer.
- Højere medarbejderomsætning.
- Sværere at tiltrække nye kolleger.
Hvad er mental sundhed?
Sundhedsstyrelsen arbejder ud fra WHO’s definition af mentalsundhed. Det er en tilstand af velbefindende, hvor vi som mennesker oplever en følelsesmæssig balance og en høj grad af trivsel. Her kan vi udfolde vores evner, håndtere hverdagens udfordringer og pres – og vi kan indgå i fællesskaber med andre mennesker og fungere optimalt i vores arbejde.
Mental sundhed er en kombination af både fysiske, psykiske og sociale faktorer kombineret og influeret af vores opvækst, erfaringer, relationer, vaner, uddannelse, arbejdskultur, livsstil, kriser, vores fysik, søvn og kost med mere. Modpolen til mental sundhed er alvorlig stress. Stress i sig selv er ikke en sygdom men det som stress gør ved vores krop og det mentale helbred kan medføre sygdom. VI skal se stress, som kroppens måde at forberede sig på en fare – en fysisk trussel eller en psykologisk belastning. Kroppens nervesystem går i alarmberedskab og kæmper, flygter eller fryser.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, WHO, 2022
Stress og udbrændthed kan løses i fællesskaber
Stress er ikke kun en udfordring for den enkelte medarbejder på arbejdspladsen. Det er en kollektiv udfordring, der skal løses i virksomheden og i samfundet.
Samtalen om stress skal derfor starte i ledelsen i virksomheden. En anerkendelse af, at vil virksomheden vækste, så kræver det en sund arbejdsplads, og sunde medarbejdere der er i trivsel. Vi kan ikke skabe en bedre fremtid og vækste i et stresset arbejdsmiljø.
Stressforebyggelse skal derfor indarbejdes som en integreret del af virksomhedens overordnede strategi. Det skal tænkes ind i helheden. Det skal indarbejdes fra toppen og ned – og på kryds og tværs.
Når stressforebyggelse først er anerkendt og tænkt ind som et strategisk fokus – så begynder arbejdet.
Der skal fx udarbejdes en stresspolitik og ledelsesværktøjer. Dette skal være med til at sætte rammen og klæde ledere på til, hvordan de forebygger og håndterer stress. Men det kan også være nødvendigt at investere i coaching til medarbejdere, der er i fare for at udvikle svær stress.
Jeg tilbyder derfor lederudvikling, erhvervscoaching, samtaler om ADHD i karrierelivet og workshops for teams
Figur 1: Forebyggelse af stress, som en del af virksomhedens strategiske fokusområder.
Et af de vigtige trine i den skitserede proces er brugen af Stresstrappen. Den viser de forskellige stresstilstande hos os mennesker.
Trappen anvendes fx som et samtaleværktøj til 1:1 samtaler, teammøder og i ledelsen.
Figur 2: Stresstrappen bruges til løbende dialog og samtaler – hvad oplever vi, og hvad føler vi.
I bund og grund handler arbejder om, at virksomheden skal lære at tale om trivsel.
Men vi skal også lære at turde det modsatte. Vi skal tale om mistrivsel, heraf også stress.
Samtalen og den åbne dialog skal være en helt naturlig del af kulturen og fundamentet på arbejdspladsen.
Det vil og skal vi bidrage til, at der opnås en fælles forståelse og et fælles sprog for, hvordan vi arbejder med at forebygge stress – og hvordan vi håndterer stress, hvis en kollega møder det.
Det er her en stor del af succeskriteriet ligger i forebyggelsen.
Forebyggelse af udbrændthed starter i et solidt fundament
Uafklarede roller, utydelige arbejdsgange, magtkampe, silotænkning – osv.
Genkender du noget af det?
Det er blot et par af årsagerne til, at vi kan opleve stress i hverdagen. Stress der kan blive vedvarende over lang tid.
Al udvikling, også stressforebyggelse starter i et solidt fundament, hvor det skal være en naturlig del af det strategiske fokus i virksomheden, herunder:
- Vision
- Mission
- Værdier
Meget kan altså forebygges med et godt benarbejde, og hvor der fx også er sat adfærd på de værdier, virksomheden har. Det vil være vigtigt for den enkeltes forståelse af hverdagen, opgaver og kulturen.
Herudover er også vigtigt, at virksomheden kender sine kunder og sit marked. At virksomheden og dens medarbejdere indgår i en løbende dialog og samtale med dens omverden.
Det medvirker til, at virksomheden bliver mere modstandsdygtig og agil. Den kan hele tiden tilpasse sig udsving og forstyrrelser, så der arbejdes med det helt rigtige.
Virksomheden opererer ikke hele tiden i det røde felt på stresstrappen– der hvor der tænkes kortsigtet og brandslukning. Der er overskud til at navigere i to spor:
- Nu og her indtjening.
- Samtidig med at der arbejdes med den rigtige på mellemlangt og langt sigt.
Så kan du genkende det, at du som leder hele tiden opererer i det operationelle og arbejder på at slukke brande. Så se det som en alarm på, at der skal ske noget i virksomheden. Måske det handler om at styrke fundamentet – så der kan frigives ressourcer til værdiskabende aktiviteter.
Det handler om at have et ansvarligt forretningskoncept og strategi for alle parter: kunder, medarbejdere og andre interessenter.
Der skal skabes et fundament, der er anerkendende og inkluderende. Der, hvor alle kan se sig selv i fundamentet. Alle forstår deres rolle, og hvad er den enkeltes bidrag i værdiskabelsen.
I virksomheden vil en struktureret tilgang til onboarding være en vigtig ingrediens. Det vil sige, hvordan vi tager godt imod nye kolleger. Som virksomhed er det vigtigt, at nye kolleger er klædt på, så de forstår deres rolle i helheden, i afdelingen og i deres opgaver. Der skabes klarhed over roller, ansvar, arbejdsgange og processer. Samtidig sikres det, at nye medarbejdere kan indgå i kulturen med egne vaner og normer i sammenhæng med virksomhedens værdier og kultur.
Der bør derfor systematisk arbejdes på, at nye medarbejdere hurtigt får et tilhørsforhold.
Det er et vigtigt succeskriterie for, at nyansatte bliver i jobbet. Heraf bliver en god feedbackkultur i virksomheden afgørende, for at fastholde en åben dialog om trivsel og mistrivsel. Det skal organisationen løbende trænes i – og følge op på. Stressforebyggelse kommer altså i mange former.
Det starter i det solide fundament, som er til at skabe en organisation af medarbejdere, der har fokus, energi og overskud til at skabe fremtiden.
Virksomheden vil hele tiden være på forkant, i forhold til hvor markedet er, hvad der skal til – og det sker i balance med de rigtige kompetencer, systemer og et stort engagement.
Udbrændthed er en del af ansvarlig selskabsledelse og ESG-arbejdet
Forebyggelse af udbrændthed og stress handler ikke om performance og KPI’er, der kan måles linært ned i virksomhedens bundlinje. Det handler om et modulært og fleksibelt tankesæt, hvor vi ser på interaktionen mellem aktiviteter – og hvordan trivsel og sundhed påvirkes af fx manglende processer og arbejdsgange.
Når arbejdet med forebyggelsen af udbrændthed først er startet, så slutter det aldrig. Det skaber bundlinje både økonomisk og socialt at implementere forebyggende tiltag i virksomheden, fordi det påvirker de øvrige aktiviteter positivt:
Forebyggelse giver:
- Positivt økonomisk afkast på op til 10 gange igen.
- Virksomheder kan spare mellem 3-10 gange deres
- omkostninger.
- Lavere sygefravær.
- Forbedret produktivitet.
- Færre fejl, bedre samarbejde.
- Øget arbejdsglæde.
- Lavere medarbejderomsætning.
- Øget tiltrækning.
- 1% højere engagement = 2,66 % højere bundlinje
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), WHO, Gallup, AON Hewitt
I disse ESG-rapporteringstider, så påvirker forebyggelse af stress ned alle tre grupper – men først når vi forstår og arbejder med påvirkningen mellem de tre.
G (overnance): Et solidt fundament og ansvarlig forvaltning og strukturer internt.
S (ocial): Skaber kolleger i trivsel og sundhed.
E (nvironment): Så alle i fællesskab kan være med til at skabe en bedre fremtid for virksomheden og samfundet.
S (ocial): Skaber kolleger i trivsel og sundhed.
E (nvironment): Så alle i fællesskab kan være med til at skabe en bedre fremtid for virksomheden og samfundet.
Sagt på en anden måde, og vist illustrativt i nedenstående
figur 3:
Øverst: En modulær forståelse, hvor der arbejdes med den indbyrdes påvirkning, der optimerer virksomhedens økonomiske bundlinjen mest muligt.
Nederst: Arbejdet med trivsel og sundhed undlades – det påvirker virksomhedens økonomiske bundlinje negativt.
Figur 3: Forebyggelse betaler sig